Efter at Danmark i 1949 blev medlem af NATO, undertegnede Danmark og USA i april 1951 en overenskomst om forsvaret af Grønland. Denne gav USA ret til at opretholde forsvarsområdet Søndre Strømfjord og etablere et nyt forsvarsområde i Thule, og den gav inden for NATO-kommandostrukturen chefen for Grønlands Marine­kommando status som “Island Commander Greenland”.

Grønlands Marinekommando blev en treværnskommando og skiftede 1. august 1951 navn til det nuværende "Grønlands Kommando". Den 10. august 1951 overtog Danmark  basen Grønnedal, som herefter blev etableret som Marinestation Grønnedal, senere Flådestation Grønnedal. GLK flyttede samtidig sit hovedkvarter fra Godthåb (Nuuk) til Grønnedal, hvor kommandoen siden har været.

I dag er der ca. 100 mand tjenstgørende i Grønnedal, hvis vigtigste funktioner er stabsarbejde, bemanding af situationscenter og drift af servicefunktionerne på stedet samt Flåderadio Grønnedal. Grønnedal virker i begrænset omfang som forsyningsbase for inspektionsskibe og inspektionskuttere. Fra sommeren 1989 har søopmålingen i Grønland haft til huse i Grønnedal. Der er 2 opmålingsfartøjer stationeret i Grønnedal, hvortil specielle besætninger tilkommanderes i opmålingssæsonen fra maj til oktober.

Kommandoen i Grønnedal har operativ kontrol over inspektionskutterne og inspektionsskibene, der har til opgave at udføre farvandsovervågning, suverænitetshævdelse, maritim forureningsbekæmpelse, eftersøgning og søredning samt fiskeriinspektion. Inspektionskutterne har patruljeområde ved Grønlands vestkyst og inspektionsskibene ved Grønlands øst- og vestkyst.

Grønlands Kommando (GLK) ligger i et område af Sydgrønland, der hedder Grønnedal, på grønlandsk Kangilinnguit , ca. 5 km fra den nedlagte kryolit mineby Ivittuut, i bunden af Arsukfjorden. Grønnedal og Ivittuut (udtales "Ividud") er de to eneste byer i Ivittuut Kommune, der omfatter land og fjordområdet indre Arsuk Fjord og Ikafjorden til Qornoq isbræ.

Grønnedal er stort set kun beboet af folk, der har tilknytning til forsvaret. Der er en normeret bemanding på ca. 100 militærpersoner. Nogle få er ansat ved kommunen, og endvidere har et privat entreprenørfirma en stab af civile arbejdere, der kun opholder sig i Grønnedal i sommerhalvåret. Alt i alt kommer Grønnedals indbyggertal aldrig meget over 200 personer.

Området ved Arsukfjorden er kendt som værende et af de smukkeste i Grønland. Der kan med udgangspunkt i Grønnedal foretages dag- eller weekendudflugter til isbræ, vandfald, søer, gamle fredede nordbo bopladser, høje bjerge, dybe græsklædte dale og meget, meget mere. Klimaet er sammenligneligt med det danske, men det er dog noget koldere. Temperaturerne ligger gennemsnitlig 5-6°C under de danske. Luftfugtigheden er noget lavere end i Danmark, hvilket bevirker, at kulden ikke føles så slem. Det er dog ikke usædvanligt, at det fryser 15-20°C om vinteren.

Undertiden opstår der voldsomme storme, op til to gange orkan­styrke, den såkaldte Sydost vind. Om sommeren er det ikke unormalt med temperaturer omkring 20-25°C. I området er der et rigt fiske-, dyre- og fugleliv med laks, ørred, havkat, torsk, moskusokser, polarræve, sneharer, ørne, ravne og snespurve. På varme sommerdage kan fluer og myg opleves som en plage, men alle vænner sig dog hurtigt til at anvende myggenet. Grønnedal ligger på cirka samme breddegrad som Bergen i Norge. Det betyder, at der hverken er midnatssol om sommeren eller totalt mørke om vinteren.

Nordlys ses meget ofte i vinterhalvåret, og det er hver gang en oplevelse at se på. Såfremt vejret udarter sig til storm, bliver der iværksat begrænsninger i udendørs færdsel, og i sjældne tilfælde totalt udgangsforbud. Grønnedal er et moderne og velfungerende samfund. Her er læge, skole, børnepasningsordning og dagpleje.

I den lokale forretning "Dalshoppen" kan man købe eller bestille næsten alt, hvad hjertet begærer. Ingen behøver at sulte i Grønnedal, hvor kostforplejningen altid ligger inde med varer til mindst fire måneders forbrug, og hvor bageren kører ud med frisk brød og kager tre morgener om ugen.

Søndag den 11. november blev en begivenhedsrig dag, da GLK havde givet sig tid til at vise os rundt i omgivelserne. Vi begyndte med en sejltur ind i Arsuk-fjorden for at se Arsuk Bræ. Arsuk Bræ er en stor isgletcher for enden af fjorden. Desværre kunne vi ikke komme helt ind, da der var megen drivis, som forhindrede den lille båd at komme helt frem. Bræen var utrolig smuk med et blåligt lysskær, som glimtede i solens stråler. Heldigvis var solen kommet frem på dette tidspunkt. Det blæste dog en del på sejlturen, så kulden kunne mærkes gennem marv og ben.

Bræen er 1 kilometer bred og 30-50 meter høj. Som en kæmpe islagkage skyder den sig ned mellem fjeldsiderne og ud i fjorden. På fjeldsiderne kan man se, hvor høj indlandsisen tidligere har været. Det er dog en generel tendens i Sydgrønland, at trykket fra  indlandsisen er aftagende. På sejlturen kom vi forbi et smukt vandfald som kaldtes Fox faldet.

Hele sejlturen varede næsten 3 timer.

Da vi var kommet i land kørte vi i biler til Ivittuut, der er en gammel forladt mineby.

Ivittuut blev en selvstændig kommune i 1951 og var dengang primært funderet i kryolitselskabet, der var aktivt frem til 1987, hvor al udvinding ophørte på grund af konkurrencen fra kunstig kryolit. Brydningen af kryolit (af græsk: kryo = is og lith = sten) er det hidtil største økonomiske eventyr i Grønland, og det var derfor en sorgens dag, da man den 15. december 1987 lukkede minebyen.

Ivittuut er beliggende på 61 grader nordlig bredde. Den er Grønlands mindste kommune - ca. 600 kvadratkilometer, dvs. på størrelse med Lolland - afgrænset af Arsukfjorden i Nord og Qoornoqfjorden i syd. De 600 kvadratkilometer fordeler sig på 450 isfrit land, 50 isdækket land og 100 havområde.

Inden for dette areal finder man stort set alt, hvad Grønland kan byde på af natur, samt flere fænomener, der er unikke for Ivittuut Kommune. Fjeldene i kommunen er typisk 600-800 meter, med Laksefjeld som det højeste på 1.091 meter. Området huser tre bræer, hvoraf Arsuk Bræ udmunder i fjorden, Søndre Qoornoq Bræ slutter på en moræneslette og Nordre Qoornoq Bræ ender i en sø.
Specielt Søndre Qoornoq Bræ er interessant på grund af de mange kugleformede sedimenter indeholdende fossile aftryk.